Praktisk info

Her finder du praktisk information om booking, afbud og din tid hos Laurent Studio.

Afbud & ændring af tid

Jeg har fuld forståelse for, at der kan opstå situationer, hvor du bliver nødt til at ændre eller aflyse din tid.

Hvis du bliver forhindret, skal din tid ændres eller aflyses via bookingsystemet eller ved at kontakte salonen på +45 41 41 11 15.

Afbud modtages ikke via Instagram, SMS, e-mail eller besked på telefonsvarer.

Ved afbud senere end 24 timer før behandlingens start opkræves 50 % af behandlingens pris.

Ved afbud mindre end 1 time før behandlingens start opkræves det fulde beløb.

Udeblivelse & forsinkelse

Ved udeblivelse uden afbud opkræves 100 % af behandlingens pris. Betalingsoplysninger fremsendes efterfølgende, og beløbet skal betales inden for 3 dage.

Kommer du mere end 15 minutter for sent, kan det være nødvendigt at tilpasse eller aflyse behandlingen, så det ikke påvirker de efterfølgende kunder.

Tak for din forståelse og respekt for den tid, der er reserveret til dig 🤍

Booking & venteliste

Alle behandlinger bookes online via bookingsystemet. 

Kan du ikke finde en tid, der passer, er du meget velkommen til at skrive dig på ventelisten. Bliver der en passende tid ledig, vil du blive kontaktet.

Jeg anbefaler altid at booke den første ledige tid og samtidig skrive dig på ventelisten, hvis du ønsker en tidligere tid.



Produkter 

Maria Nila

I salonen finder du et udvalg af Maria Nilas hårpleje- og stylingprodukter, som jeg selv bruger og arbejder med til daglig.

Maria Nila er et svensk hårplejebrand med 100 % veganske og cruelty-free produkter, udviklet med fokus på kvalitet, hårpleje og miljø. Serien består af forskellige produktlinjer, så der findes pleje til forskellige hårtyper og behov.

Jeg hjælper dig gerne i salonen med at finde de produkter, der passer bedst til dit hår og dine behov.

Fan Palm

I salonen finder du et udvalg af Fan Palms hårbørster i forskellige størrelser og farver.

Børsterne kombinerer vildsvinehår og nylonpigge, som gør dem behagelige at bruge og hjælper med at fordele hårets naturlige olier.

Du er altid velkommen til at spørge mig i salonen, hvis du er i tvivl om, hvilken størrelse der passer bedst til dit hår.

Privatliv & persondata

Når du booker en tid eller kontakter Laurent Studio, kan der blive behandlet almindelige personoplysninger såsom navn, telefonnummer, e-mailadresse samt oplysninger i forbindelse med din booking.

Oplysningerne behandles for at kunne administrere din booking, kommunikere med dig og levere den aftalte behandling.

Booking håndteres via Planway, som behandler relevante oplysninger i forbindelse med bookingsystemet. Personoplysninger kan desuden blive behandlet af andre leverandører, når det er nødvendigt for driften af virksomheden.

Personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt til det formål, de er indsamlet til, eller så længe gældende lovgivning kræver det.

Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til dine personoplysninger, herunder i relevante tilfælde ret til indsigt, rettelse, sletning, begrænsning og indsigelse.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan Laurent Studio kontaktes på info@laurentstudio.dk.

Cookies

Laurentstudio.dk anvender cookies, som er nødvendige for hjemmesidens funktion, samt – afhængigt af dit samtykke – funktionelle cookies, ydelsescookies og cookies fra tredjeparter.

Når du besøger hjemmesiden, kan du vælge "Accepter alle" eller "Accepter kun nødvendige" og tilpasse dine valg under de avancerede cookieindstillinger.

Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at trykke på "Cookies" nederst på hjemmesiden.


Kundeudtalelser

Kathrine har givet mig mit drømmehår. Jeg er 100% tilfreds med alt, og kan kun anbefales

Sofie Amalie 


Det er mega hyggeligt at få en lille sludder og resultatet er altid lige det jeg vil have:)

Caroline


Hyggelig salon og rigtig godt med en morgentid. Kathrine er sød og dygtig

Carine